Indvoldsorm

Indvoldsorm kan inddeles i to hovedgrupper; rundorm og bændelorm. Blandt rundormene er spolormen den mest almindelige.

Forekomst og spredning

Rundormene smitter enten direkte fra hund til hund via æg og larver i hundeafføring, der spredes til omgivelserne, eller indirekte via byttedyr. Voksne hunde kan være en smittekilde, hvis de fanger og spiser byttedyr med smittedygtige larver. Desuden har voksne hunde som regel hvilende spolormelarver i kropsvævet. Når tæven bliver drægtig vågner larverne, og vandrer via navlestrengen til hvalpene i livmoderen. Hvalpene smittes også via modermælken, når de dier.

Bændelormene smitter via mellemværter og ikke direkte mellem hunde. Mellemværten indtager æggene, som udvikles til larver. Når hunden indtager mellemværten, udvikles larverne til voksne bændelorm i hunden. En mellemvært kan f.eks. være en mus eller en rotte. Lopper, rå fisk og råt slagteraffald kan også udgøre en mellemvært.

Hunde rammes i forskellig grad af orm alt efter alder, livsstil og miljø. Et tørt og regelmæssigt rengjort nærmiljø mindsker risikoen for smitte.

Tegn på spolorm

Tegn på let til middelsvær infektion med spolorm kan være afmagring, dårlig vækst, kedelig pels, træthed, dårlig appetit, opkastninger, slimet afføring og blodmangel. Især hos hurtigt voksende racer kan der ses vækstforstyrrelser. Kraftig infektion med spolorm viser sig ved opsvulmet bug, hoste og næseflåd. Dødsfald kan forekomme i sjældne tilfælde ved forstoppelse på grund af massive mængder af orm i tarmen.

Ormekur – hvornår?

Din hvalp bør have fået ormekur 2-3 gange hos opdrætteren, dvs. inden du får hvalpen hjem. Spørg dyrlægen til råds om yderligere behandling mod orm, når I er til hvalpevaccination.

Udlandsrejse med hund

Der gælder særlige krav for pas og vaccination. Det kan dog også være en god idé at give ormekur for at minimere risikoen for at bringe indvoldsorm med hjem. Spørg din dyrlæge til råds.