dog-banner

Pas på tænderne

Kig din hund i munden

Mundhulen kan let glemmes, men her kan der opstå problemer som tandsten, løse tænder og dårlig ånde.

Oftest søges der hjælp til hunden, når den lugter dårligt ud af munden. Det er ikke kun gamle hunde som har mundhuleproblemer, selvom det er det almindeligste. Mange hunde begynder at få problemer allerede når de er to til tre år gamle, og visse racer rammes oftere end andre. Kig derfor hyppigt i hundens mund for at opdage eventuelle problemer tidligt i forløbet.

Tandbørstning

Begynd med at børste hundens tænder allerede, når den er en lille hvalp. På den måde vænner den sig til det. Begynd altid forsigtigt og børst kun nogle lettilgængelige tænder. De fleste hunde prøver at undvige, men vær vedholdende og ros hunden. Når din hund har vænnet sig til tandbørstningen, kan du børste tænderne regelmæssigt.

Tandsten

Regelmæssig tandbørstning er en god måde til at forebygge tandsten. At spise tørfoder og tygge på oksemarvben eller forskellige tyggeben er også godt til at fjerne belægningerne på tænderne, før de bliver til tandsten. Giv ikke hunden noget der splintrer, når den tygger på det. Nogle hunde tygger meget kraftigt, og kan f.eks. få røgede eller kogte ben til at splintre.

Hunde har ofte en favoritside som de tygger mere med, og som derfor er mindre i risiko for at få tandsten end den anden side. Kig hunden i begge sider af munden, så du ikke overser et problem.

Nye hjælpemidler

I løbet af de senere år er der kommet flere nye hjælpemidler til. Der findes f.eks. specielt foder, tandpastaer og andre produkter, som hjælper med at holde hundens tænder rene. Spørg personalet på dyreklinikken til råds, om hvad der passer til din hund.

dog-bone

DEN BEDSTE TANDPLEJE

Kombiner flere tiltag til god mundhygiejne for at opnå den bedste forebyggelse af tandsten og løse tænder:

  • Regelmæssig tand-
    børstning
  • Tørfoder
  • Tyggeben og oksemarvben
    til at gnave i

Får hunden din tannsten uansett bør du få dette behandlet på et tidlig stadium.