Kontakt dyrlægen

Hvis din hund viser tegn på at alt ikke er som det skal være, bør du kontakte dyrlægen. Men kør ikke direkte til dyrlægen, hvis det ikke er akut – først er det en god idé at ringe og rådføre sig med personalet på dyreklinikken, og få deres mening om hvad der bør gøres. Måske kan I afvente og aftale en tid. Hvis det er et akut tilfælde, så ring altid til dyrlægen fra bilen, så du ikke kører forgæves, hvis klinikken har lukket. De fleste dyrlæger henviser på telefonsvareren til en vagthavende dyrlæge i nærheden, hvis de ikke selv har vagt den dag.

Når du ringer til dyrlægen, er det godt at kunne svare på en del spørgsmål

  • Hundens race, alder og køn
  • Kropstemperatur – har hunden normal kropstemperatur eller er den forhøjet?
  • Almenbefindende – tegn på uro, træthed, sløvhed?
  • Luftvejene – ånder hunden tungt, halser/puster den? Har den hoste?
  • Hud/pels – har hunden kløe, sår, rødme?
  • Appetit – spiser hunden som den plejer, eller spiser den ikke?
  • Opkastning – kaster hunden mad og vand op?
  • Væskeindtag – drikker hunden meget eller ingenting?
  • Afføring – er den normal, løs, hård, blodig eller vandig?
  • Urin – tisser hunden normalt, oftere end normalt eller har den svært ved at tisse?
    Har den blod i urinen?
  • Mundhulen – dårlig lugt eller unormal savlen?
  • Ører – dårlig lugt, rødme eller sekret?
  • Øjne – løber øjet i vand, er der gulligt sekret, rød slimhinde eller kniber hunden øjet sammen?
  • Eventuel medicinering
Phone-image