Identitetsmærkning

Alle hunde som bor i Danmark skal mærkes med et unikt id-nummer, der skal registres i Dansk Hunderegister. I Dansk Hunderegister findes der oplysninger om hver enkelt hund og dens ejer.

  • Alle hunde SKAL være mærket før de er 8 uger gamle.
  • Hvis du har købt en hvalp, som af en eller anden årsag ikke er lovpligtigt mærket, skal du få det gjort hos dyrlægen hurtigst muligt.
  • Hvis du køber en hund, der er mærket, men ikke er registreret i dit navn, skal du huske at få den ejerskiftet hurtigst muligt og inden 4 uger.

►Se mere her: www.hunderegister.dk

Tatovering eller mikrochip

Der findes principielt to mærkningsmetoder for hunde – tatovering og mikrochip, men tatovering anvendes stort set ikke længere. Hvis hvalpen senere skal med på rejse til udlandet, så kræves det, at den er mikrochippet. Spørg din dyrlæge til råds.