EKSEMPLER PÅ FARLIGE
EMNER SOM HUNDEN IKKE
BØR INDTAGE

Hovedpinepiller og anden medicin
Chokolade – og fremfor alt
chokolade med højt
kakaoindhold
Alger i vand
Visse prydplanter – f.eks.
amaryllis, hyacint og
liljekonval

  • Sneglegift
  • Ukrudtsmidler
  • Rottegift
  • Kølervæske
  • Blegemiddel
  • Løg

red-square-info

Forgiftning

Da hvalpen er nysgerrig og optaget af at opleve verden, er der en risiko for, at den kan få fat i noget farligt.

Ved mistanke om forgiftning

Hvis du er sikker på, at din hund har ædt noget giftigt, så skal du straks kontakte dyrlægen. Afhængig af hvilken gift hunden har fået i sig, kan dyrlægen give hunden et brækmiddel, men dette bør gøres før giften forlader mavesækken (inden 1-2 timer). Hvis det er muligt skal du tage pakningen med til dyrlægen. Det hjælper dyrlægen med at iværksætte den rette behandling.

Insektstik

Insektstik er normalt ufarlige, men hvis hunden hæver op i eller omkring munden, næsen eller halsen, skal du kontakte dyrlægen. De fleste insektstik giver dog kun anledning til ubetydelige reaktioner. Hold dog øje med din hund de næste par timer.

bug

Hugormebid

Hugormebid skal ikke bagatelliseres. At blive bidt af en hugorm resulterer mange gange bare i hævelse nær biddet, men i alvorligere tilfælde kan det føre til lever- og nyreproblemer og blodmangel. Det er værst at blive bidt i poten.

Hvis din hund er blevet bidt af en hugorm, mærker du sikkert ikke så meget til det til at starte med. Først efter en dags tid bliver hunden træt og vil lægge sig for at hvile. Efter noget tid kan kropsdelen med biddet begynde at svulme op.

Gør sådan ved hugormebid:

  • Hold hunden fuldstændigt i ro.
  • Undgå at røre bidstedet.
  • Opsøg hurtigst muligt en dyrlæge.

Tudseforgiftning

Tudser har en kirtel som udskiller et giftstof. Hvis din hund tager en tudse i munden, død eller levende, er det ikke usædvanligt at den får en tudseforgiftning. Tudseforgiftning kan kendes på at hunden bliver sløv og savler, samt får små pupiller. Forgiftningen er normalt ikke farlig for hunde, men kan være ubehagelig.

frog-img

Gør sådan ved tudseforgiftning:

  • Kig i munden på hunden. Fjern rester af tudsen i munden og mellem tænderne,hvis der skulle være noget her.
  • Hvis din hund ikke umiddelbart viser tegn på at have det dårligt, behøver du ikke at kontakte dyrlægen.

Chokolade

Chokolade kan mange af os ikke klare os uden – men hvis din hund spiser for meget chokolade kan den blive forgiftet og endda dø. Chokolade indeholder et stof, der er giftigt for hunde.

Hvor farligt det er for hunden afhænger af hvilken type chokolade, den har spist, hundens størrelse og hvor meget chokolade, den har spist. Mørk chokolade er farligst. Hunden behøver kun at have spist en lille mængde mørk chokolade, før der er risiko for forgiftning. Kendetegnene på forgiftning er opkastninger, rastløshed, savlen, koordinationsproblemer, muskelsvaghed, bugsmerter og kramper, som opstår ca. 4-24 timer efter, at hunden har spist chokoladen.

Gør sådan ved for stort indtag af chokolade:

  • Kontakt dyrlæge.
  • Hvis du er sikker på, at din hund har spist chokolade, så er den normale procedure at få den til at kaste op inden for 2 timer. Dyrlægen har medicin, der fremkalder opkastninger.