Blødning og forbinding

Snitsår

Blodige potespor på gulvet? Så har din hund sandsynligvis været ude for en af de hyppigste skader, som rammer hunde, nemlig snitsår.

Hvis blødningen er meget kraftig, kan det dreje sig om en blødning fra en arterie eller en vene, og i disse tilfælde skal dyrlægen altid kontaktes straks. Læg evt. en trykforbinding før du kører afsted med hunden.

Rengør og undersøg såret

Hvis der er grus, jord eller snavs i såret, bør dette skylles væk med rent vand eller en saltvandsopløsning. Brug ikke desinfektionsmidler eller salve i friske sår. Hvis såret er stort, kan det være, at det skal syes. Kontakt dyrlægen for at få en bedømmelse.

Blødning kan stoppes ved at lægge en poteforbinding (se beskrivelse). Hvis blødningen er meget kraftig eller pulserende skal du altid opsøge en dyrlæge.

TJEKLISTE VED SNITSÅR

  • Vask såret rent for grus og snavs med vand.
  • Inspicér såret og afgør om det mon bør syes. Kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl.
  • Læg en pote- eller trykforbinding hvis blødningen er kraftig.
  • Hold hunden i ro, så stopper blødningen hurtigere.
  • Kontakt dyrlægen hvis du ikke kan stoppe blødningen, eller hvis såret er så stort, at det skal syes.

red-square

SÅDAN LÆGGER DU EN POTEFORBINDING

square-instrucctions

Det kræver øvelse og kendskab at få en poteforbinding til at blive siddende på plads.

instrucctions
  1. Vask såret rent med vand, men undlad at pakke en helt våd pote ind, hvis forbindingen skal blive siddende i længere tid. Læg et kompres direkte på såret eller den knækkede klo. Læg tynde strimler af vat mellem tæerne (glem ikke ulvekloen). Vattet er for at undgå trykninger og irritation af huden..
  2. Læg vat rundt om hele poten. Læg enden af gazebindet på oversiden af poten og fortsæt på undersiden af poten langs med benet.
  3. Fortsæt med at vikle gazebindet i 8-taller rundt om poten, så hele poten dækkes. Forbindingen skal være fast, men ikke stram.
  4. Fæstn gazebindet med klistrende plaster, eller læg et lag med selvhæftende forbinding udenpå.

TIPS

Læg en plasticpose uden på den forbundne pote, hvis det regner. Plastikposen kan holdes på plads med tape eller en strømpe udenpå. Poteforbindingen bør skiftes dagligt medmindre dyrlægen har givet andre instruktioner.